Serie # 5
(1 time 12 min.)
Philippinerne - Hong Kong -
Thailand 94
Med Århus Stiftstidende er vi på tur i Østen !
1. del ( 41 min. ) Vi kommer
først til Philippinerne, hvor mere end 17.000 allierede mistede
livet under 2. verdenskrig. - Vi besøger alt fra vulkaner til
regnskov. - Fra den vildeste luksus til den dybeste armod, - og
tager springet fra den vanvittige hektiske trafik i Manila, til den
totale ro på risterrasserne i Benaeu. - Ifugoa- folket har levet her
i mange tusinde år, hvor næsten intet har ændret sig.
Hong Kong, der er et at verdens
største finanscentre, lader sig ikke beskrive med få ord, - det skal
opleves. Her er virkelig tale om kontraster. - Rolls Royce og cykel
taxier kører side om side. - men begge synes lykkelige. Hvordan Hong
Kong vil tage sig ud i fremtiden er ikke nemt at sige. Men det
ligger fast at den 1. juli 1997 måtte den Engelske Guvernør
tilbagelevere kronkolonien til Kina efter 156 år under britisk flag.
2. del ( 31 min.) I Thailand er noget af det første vi
oplever et meget spændende besøg på Father Brennan's Børnehjem i
Pattaya. Det er her. at bl.a. store danske kræfter har været med til
at opbygge en kærlig og tryg tilværelse for de mere end 650 børn.
Der bliver også tid til et traditionelt elefantshow, inden vi
fortsætter til Chang Rai der ligger højt mod nord ved
"Den gyldne
trekant"
Vi møder Lisu-stammen der er
indvandret fra Tibet, samt en af de fattigste bjergstammer i
Thailand, som er Akha-folket der er indvandret fra Yunnan-provinsen
i Kina. Deres modsætning er Yao-stammen, som er meget længere fremme
i udviklingen, og således klarer sig fint, med en blanding af
turisme, brugskunst og agerbrug.
|